115
UNDERHANDLINGER.
ligesom jeg. Nu gaar vi højere op paa Stranden, indtil De mener, at Afstanden er tilstrækkeligt stor. Saa kan De komme og tage Revolverne."
"Nej Tak. En af jer har naturligvis en tredje Revolver."
"Hør, Prendick, brug nu Deres Fornuft. For det første har jeg aldrig bedt Dem om at komme her til Øen. For det andet havde vi Dem i Gaar Aftes liggende bevidstløs efter et Sovemiddel, saa dersom vi havde villet tilføje Dem noget Ondt, kunde vi let have gjort det den Gang; og fremdeles, nu da Deres første Forskrækkelse er forbi, og De kan tænke Dem en Smule om — synes De egentlig, at Montgomery her ser ud til at være, hvad De anser ham for? Naar vi har jaget efter Dem. saa har det været for Deres eget Bedste — fordi denne Ø er fuld af .... fjendtlige Fænomener. Hvorfor skulde vi ogsaa have Lyst til at skyde Dem, naar De netop selv har villet drukne Dem?"
"Men hvorfor pudsede De da Deres .... Deres Folk paa mig dernede i Hulen?"
"Fordi vi troede os sikre paa at kunne fange Dem og frelse Dem fra Fare. Bagefter trak vi os bort fra Sporet — for Deres eget Bedste."
Jeg grublede. Der syntes at være en svag
