Trettende Kapitel.
Menneskefabrikation.
"Og nu, Prendick, skal jeg forklare Dem Sagen," sagde Doktor Moreau, saa snart vi havde spist og drukket. "Jeg maa tilstaa, at De er den fordringsfuldeste Gæst, jeg nogensinde har haft, og jeg vil sige Dem rent ud, at dette er den sidste Gang, jeg føjer Dem. Næste Gang De truer med at begaa Selvmord, vil jeg ikke gøre mig den mindste Ulejlighed for at forhindre Dem deri."
Han sad i min Lænestol med en Cigar mellem sine hvide, smidige Fingre. Lyset fra Hængelampen faldt paa hans hvide Haar; han stirrede gennem det lille Vindue ud paa de straalende Stjærner. Jeg sad saa langt borte fra ham som muligt, med Bordet imellem os og Revolverne ved Haanden. Montgomery var ikke til Stede. Jeg havde endnu ikke Mod til at være sammen med dem begge to i saadant et lille Værelse.
"De indrømmer altsaa, at det vivisekerede
