134
DOKTOR MOREAUS Ø.
var lidt af en Missionær, og han lærte denne Skabning at læse eller i det mindste at stave og gav ham nogle rudimentære Ideer om Moral, men det lod til, at Bæstets Sædvaner ikke var aldeles, som man kunde ønske det.
Jeg holdt Hvil i nogle Dage og var til Sinds at skrive en Beretning om hele Sagen for at sætte lidt Liv i de engelske Fysiologer. Men saa traf jeg en Dag Skabningen siddende paa Hug oppe i et Træ og pludre ad to af Kanakaerne, som havde drillet ham. Jeg truede ham, sagde ham, hvor lidt det lignede et Menneske at opføre sig paa den Maade, vakte hans Skamfølelse, og gik tilbage hertil med den Beslutning at gøre et bedre Stykke Arbejde, førend jeg førte det til England for at fremvise det der. Jeg har gjort bedre Stykke Arbejde; men af en eller anden Grund glider disse Væsener bestandig tilbage igen — det er, som om Dyret i dem Dag for Dag vokser sig stærkere .... Men jeg tror, at jeg kan udrette noget endnu bedre. Jeg tror, at jeg kan overvinde ogsaa denne Vanskelighed. Pumaen her ....
Ja, det er min Historie. Alle Kanakaerne er døde nu. Een faldt over Bord fra Baaden, og een døde af et Saar i Hælen, som han paa en eller anden Maade fik noget giftig Plantesaft ind i. Tre
