150
DOKTOR MOREAUS Ø.
rygget, menneskelig Vildmand, som sad paa Hug i Døren til en af Hulerne, kunde for Eksempel strække sine Arme og gabe og derved pludselig forbavse mig ved at fremvise sine hvasse Fortænder og store, krumme Hjørnetænder, saa skarpe og skinnende søm Knive. Eller det kunde hænde, at jeg paa en eller anden smal Sti mødte en slank, hvidklædt Kvindeskikkelse, hvem jeg i et Øjebliks Dristighed stirrede ind i Ansigtet; da opdagede jeg pludselig, med en Væmmelse, der virkede helt krampagtigt, at hun havde en Kats aflange Pupiller. eller jeg saa ned og fik Øje paa den krumme, kloagtige Negl, med hvilken hun holdt sit uformelige Draperi sammen om sig. I Parenthes bemærket, er det en ret mærkværdig Omstændighed, som jeg aldeles ikke ser mig i Stand til at forklare, at disse uhyggelige Skabninger — Kvinderne, mener jeg — i den første Periode af mit Ophold paa Øen havde en instinktmæssig Følelse af deres egen frastødende Klodsethed, og som Følge deraf udviste de en mere end menneskelig Omhu for Dekorum og Sømmelighed i den ydre Fremtræden.
