180
DOKTOR MOREAUS Ø.
havde Feber. Jeg holdt Øje med den fjærne Skikkelse, indtil den igen forsvandt. Mon Moreau og Montgomery aldrig vilde komme tilbage? Nu begyndte tre Søfugle at slaas om et eller andet strandet Bytte.
Saa hørte jeg langt borte bagved Indhegningen et Pistolskud. En lang Tavshed paafulgte, og saa lød der eet til. Derefter et hylende Skrig nærmere ved, og paany en uhyggelig Tavshed. Min Fantasi begyndte at plage mig. Derpaa knaldede pludselig et Skud tæt ved.
Forskrækket gik jeg hen til Hjørnet og fik Øje paa Montgomery; hans Ansigt var purpurrødt, hans Haar forpjusket og hans Benklæder revne itu for Knæene. Han saa dybt bestyrtet ud. Bagved ham kom Dyremanden M'ling luskende, og omkring M'lings Flab var der nogle ildevarslende brune Pletter.
"Er han kommen?" spurgte han.
"Moreau?" sagde jeg. "Nej."
"Gud hjælpe os!" Han stønnede og snappede næsten krampagtigt efter Vejret. "Gaa ind igen," sagde han og tog min Arm. "De er gale. De farer allesammen omkring, aldeles gale. Hvad kan der være hændt? Jeg ved det ikke. Jeg skal fortælle
