10
DOKTOR MOREAUS Ø.
store og saa hvide, som jeg aldrig før havde set dem i et Menneskes Mund. Hans Øjne var blodskudte langs Kanterne og havde kun en ganske smal hvid Rand omkring de nøddebrune Regnbuehinder. Hans Ansigt glødede af en ejendommelig Ophidselse.
"Dit forbandede Bæst!" sagde Montgomery. "Hvorfor Fanden gaar du ikke af Vejen?"
Manden med det sorte Ansigt traadte til Side uden at sige et Ord.
Jeg tøvede, med Øjnene fæstede paa dette underlige Ansigt, men fattede mig og gik op ad Kahytstrappen, stadig næsten mod min Villie stirrende paa ham. Montgomery blev et Øjeblik staaende ved Foden af Trappen. "Du ved jo nok, at du ikke har noget at gøre her," sagde han i en rolig Tone. "Din Plads er forude."
Manden med det sorte Ansigt dukkede sig. "De .... vil ikke have mig forude." Han talte langsomt, med en hæs Klang i Stemmen.
"De vil ikke have dig forude!" sagde Montgomery med truende Stemme. "Men jeg siger, at du skal gaa." Han var lige ved at tilføje noget, men kastede saa pludselig et Blik paa mig og fulgte efter mig op ad Trappen. Jeg var standset paa Halvvejen og stod og saa tilbage, endnu over
