228
DOKTOR MOREAUS Ø.
Ladning af dyriske Sprængstoffer, som Dag for Dag fordrev deres menneskelige Egenskaber.
Men jeg begyndte at frygte for, at Sprængningen nu maatte komme snart. Min St. Bernhardshund fulgte mig til Indhegningen, og dens Vagtsomhed gjorde det undertiden muligt for mig at faa en nogenlunde fredelig Søvn. Det lille blegrøde Dovendyr blev sky, forlod mig og krøb atter tilbage til sit naturlige Liv i Træernes Grene. Vi befandt os netop i den Tilstand af Ligevægt, som vilde herske i en af disse "lykkelige Familier", som Dyretæmmere fremviser i Bure, dersom Dyretæmmeren forlod det for bestandigt.
Naturligvis sank disse Væsener ikke ned til saadanne Dyr, som Læseren kan se i en enhver zoologisk Have — til almindelige Bjørne, Ulve. Tigere, Okser, Svin og Aber. Der var stadig noget ejendommeligt ved dem alle; i hver af dem havde Moreau blandet forskellige Dyr sammen; een var maaske væsentligst bjørneagtig, en anden væsentligst katteagtig, en tredje væsentligst okseagtig, men i dem alle var der indpodet noget af andre Skabninger, og Resultatet deraf var, at en Slags almindelig Dyriskhed kom til Syne gennem hver enkelts særlige Anlæg. Og endnu hændtes det nu og da, at jeg overraskedes ved at finde forsvindende
