Spring til indhold

Side:Doktor Moreaus Ø.djvu/40

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

30

DOKTOR MOREAUS Ø.


agterud og blev staaende der, temmelig ynkelig til Mode.

Imidlertid havde Matroserne travlt med at losse Kasserne og Burene med Dyrene i. En stor Baad med to Luggersejl laa ved Skonnertens Læside, og ned i den blev det sælsomme Rejsegods hejset. Jeg saa ikke den Gang de Mænd fra Øen, som tog imod Godset, thi Skonnertens Side skjulte Baadens Skrog for mig.

Hverken Montgomery eller hans Kammerat tog mindste Notits af mig, men var optagne af at hjælpe og vejlede de fire eller fem Matroser, som lossede Godset. Skipperen gik forud, men sinkede dem snarere, end han hjalp dem. Jeg var afvekslende fortvivlet nedslaaet og fortvivlet kæk. Et Par Gange, mens jeg stod og ventede paa, at Begivenhederne vilde gaa deres Gang, kunde jeg ikke bare mig for at le over den ynkelige Knibe, hvori jeg befandt mig. At jeg ikke havde faaet Frokost, gjorde, at jeg følte mig endnu elendigere. Sult og Mangel paa Blodlegemer berøver en Mand hele hans Mandighed. Jeg indsaa temmelig tydeligt, at jeg ikke havde Kraft nok, hverken til at gøre Modstand imod Skipperens Bestræbelser for at jage mig bort, eller til at paatvinge Montgomery og hans Kammerat mit Selskab. Derfor ventede jeg uvirk-