Side:Doktor Moreaus Ø.djvu/49

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

39

DE HÆSLIGE MÆND I BAADEN.


Bevægelser ud paa Sandet og gav sig straks i Færd med at bringe Ladningen i Land, hjulpne af Manden paa Bredden. Særlig forbavsedes jeg over de tre tilhyllede og indpakkede Mænds underlige Benbevægelser; deres Ben var ikke stive, men forvredne paa en ejendommelig Maade, næsten som om Leddene sad paa gale Steder. Hundene knurrede endnu og sled i deres Lænker som for at fare løs paa disse Mænd, da den hvidhaarede Mand gik i Land med dem.

De tre store Karle talte sammen med nogle mærkelige Strubelyde, og den Mand, som havde ventet paa os paa Strandbredden, begyndte i en ophidset Tone at pludre til dem — i et eller andet fremmed Sprog, tænkte jeg — mens de tog fat paa nogle Vareballer, der var opstablede i Agterstævnen. Jeg havde hørt en lignende Stemme før et eller andet Sted, men jeg kunde ikke huske hvor. Den hvidhaarede Mand stod og holdt paa de seks Hunde og raabte sine Befalinger med høj Stemme for at overdøve deres Spektakel. Efter at Montgomery havde løftet Roret af, sprang han ligeledes i Land, og Alle fik travlt med at losse Baaden. Jeg var for mat af min lange Faste og af Solen. der skinnede paa mit blottede Hoved, til at tilbyde min Hjælp.