45
DEN AFLAASEDE DØR.
"Han har nogle videnskabelige Kundskaber," sagde Montgomery.
"Jeg brænder af Iver efter at begynde Arbejdet igen — med dette nye Materiale," sagde den hvidhaarede Mand med et Nik henimod Indhegningen. Hans Øjne straalede.
"Ja, det tænkte jeg nok," svarede Montgomery i en alt andet end hjærtelig Tone.
"Vi kan ikke sende ham dérover, og vi har ikke Tid til at bygge en ny Hytte til ham. Og vi kan ganske bestemt ikke straks indvie ham i vor Hemmelighed."
"Jeg staar i Deres Haand," sagde jeg. Jeg havde ingen Anelse om, hvad han mente med "dérover."
"Jeg har tænkt paa det samme," svarede Montgomery. "Der er mit Værelse med Yderdøren —"
"Det passer fortræffeligt," sagde den ældre Mand raskt med et Blik paa Montgomery, og alle tre gik vi henimod Indhegningen. "Det gør mig ondt, at jeg maa lade saa hemmelighedsfuld, Herr Prendick — men De maa erindre, at De er ubuden. Vor lille Husholdning her gemmer et Par Hemmeligheder — den er, rent ud sagt, et Slags Blaaskægs Værelse. Det er i Virkeligheden ikke noget
