Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Side 22/31
ønskede at indføre gensidig forsørgerpligt mellem samlevende kontanthjælps- og (dengang) starthjælpsmodtagere, var det ikke muligt, da reglerne ikke levede op til de krav til retstilstanden, som følger af grundlovens § 75, stk. 2, jfr. sagens bilag 3. At der ved den nærværende lovændring er anvendt en anden lovteknik i forhold til det tidligere lovforslag, ændrer ikke på, at der er et grundlovsproblem. Den omtvistede lovgivning indeholder klart elementer, der gør, at lovgivere og regeringen burde have vurderet, hvorvidt ændringerne var forenelige med grundloven.
- Med henvisning til Beskæftigelsesministeriets processkrifter fastholdes det, at det ikke kan lægges til grund, at ægtefæller og ugifte samlevende på en række områder sidestilles.
- Den gensidige forsørgelsespligt udgør endvidere et ekspropriativt indgreb over for den samlever, der før fik udbetalt integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp uden at samleverens økonomiske forhold havde betydning. Særlige rettigheder som udgør et forsørgelsesgrundlag er beskyttet efter grundlovens § 73, når vedkommende har en berettiget forventning om at opnå rettigheden, jfr. U.1980.955Ø.
- Ovennævnte støttes endvidere af EMRK, artikel 1 i tillægsprotokol 1 om beskyttelse af en persons ejendomsrettigheder. EMD har fastslået, at også retten til sociale ydelser er beskyttet, jfr. McMichael mod Storbritannien og Mellacher m.fl. mod Østrig. Beskyttelsen vedrører, ifølge EMD, ikke alene forfaldne ydelser, men også fremtidige ydelser, såfremt der er et grundlag i national ret, hvorefter vedkommende kan opnå ydelsen, jfr. Stec m.fl. mod Storbritannien.
- I nærværende sag skyldes fortabelsen af retten til offentlig forsørgelse som sikret i grundlovens § 75, stk. 2, ikke en ændring i sagsøgernes forhold, men alene ændringen af lov om aktiv socialpolitik. EMD har i lignende tilfælde fundet, at dette indebar en krænkelse af artikel 1 i tillægsprotokol 1, da de pågældende personer derved pålægges en urimelig og uproportional byrde.
- Grundlovens § 75, stk. 2.
- Det gøres endvidere gældende, at loven er i strid med de rettigheder, der tilkommer personer, der ifølge grundlovens § 75, stk. 2 har ret til offentlig hjælp. Loven medfører i realiteten, at de samlevende pålægges så betydelige byrder, at resultatet er, at den offentlige understøttelse kun meningsfuldt kan oppebæres, såfremt samlivet bringes til ophør. Et sådant krav om ophør af samliv som betingelse for modtagelse af fortsat offentlig understøttelse, er der ikke hjemmel til i grundlovens § 75, stk. 2.
