Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Side 25/31
lovændringen, påhvilede – og var dermed sikret gennem – den anden samlever.
- På den baggrund bestrides det, at 2013-lovændringen skulle have omgåelsesmæssig karakter og mangle den fornødne saglighed for, at ændringen er lovlig og gyldig efter grundloven.
- Indførelsen af gensidig forsørgelsespligt for samlevende er heller ikke et ekspropriativt indgreb efter grundlovens § 73. Det skyldes, at den gensidige forsørgelsespligt er udtryk for, at lovgivningsmagten fastsætter regler om, at der som udgangspunkt ikke er ret til visse sociale ydelser, hvis den pågældende kan forsørges af sin samlever. En sådan regel gør hverken indgreb i retten til offentlig forsørgelse efter grundlovens § 75, stk. 2, eller en beskyttet ret for den samlever, som nu skal forsørge vedkommende.
- Den fremadrettede indførelse af gensidig forsørgelsespligt for ugifte samlevende i kontanthjælpssystemet er således udtryk for en almindelig offentligretlig regulering og falder derfor helt uden for området for grundlovens § 73.
- Det offentliges fremtidige forsørgelse af en anden person kan ikke være en beskyttet ret efter grundlovens § 73. Den af sagsøgerne påberåbte dom, der er gengivet i UfR 1980, side 955 Ø, og som vedrører rederivirksomhed, har derfor ingen lighedspunkter med nærværende sag og ses derfor ikke at have nogen relevans for bedømmelsen af 2013-lovændringens forenelighed med grundloven i denne sag.
- I forhold til sagsøgernes bemærkninger om berettigede forventninger i processkrift af 12. oktober 2016 bemærkes, at uanset om grundlovens § 73 beskytter berettigede forventninger, kan der ikke opstå berettigede forventninger om at opnå ret til offentlig ydelse i form af skattefinansieret kontanthjælp. Hele ideen med kontanthjælpssystemet er således at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for dem, som ikke på anden måde kan klare sig selv økonomisk, dvs. at hvis man kan klare sig økonomisk, er man ikke – længere – berettiget til denne offentlige forsørgelsesydelse.
- Indførelsen af gensidig forsørgelsespligt for ugifte samlevende har i øvrigt en så generel karakter, at det i sig selv må anses for at udelukke, at indgrebet kan have karakter af afståelse.
- Bestemmelsen i § 97 a i den dagældende lov om aktiv socialpolitik indebar i øvrigt alene en refleksvirkning af eventuel manglende overholdelse af den samlevendes forsørgelsespligt i henhold til dagældende lovs §§ 2 a og 2 b. § 97 a skulle således sikre, at den gensidige forsørgelsespligt i §§ 2 a og 2 b efter omstændighederne kunne gennemtvinges, hvis en samlever forsømte at opfylde sin
