Side:Dom-GF-redigeret-version.pdf/27

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Side 27/31

som det foreliggende, hvor der – som led i en reform af kontanthjælpssystemet – indføres en fremadrettet og etapevis forsørgelsespligt, der gælder generelt, og som er fastsat på baggrund af saglige og proportionale hensyn til samfundsudviklingen, herunder samfundsøkonomiske hensyn. Se hertil f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 22. september 2005 i sagen Goudswaard-Van der Lans mod Holland (sag nr. 75255/01), hvorefter Ásmundsson-dommen ikke er til hinder for generelle ændringer af retten til sociale ydelser, heller ikke selv om det ndebærer væsentlige reduktioner.

Endelig bemærkes, at det ved vurderingen af reglernes forenelighed med de påberåbte bestemmelser må tages i betragtning, at medlemsstaterne efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis har en bred skønsmargin, når det drejer sig om tilrettelæggelsen af den sociale og økonomiske politik, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 29. april 2008 i sagen Burden mod UK (sag nr. 13378/05), præmis 60, og dom af 12. april 2006 i sagerne Stec m.fl. mod UK (sag nr. 65731/01 og sag nr. 65900/01) , præmis 52.
Det bestrides i øvrigt, at der foreligger forskelsbehandling i strid med konventionens artikel 14, jf. artikel 1 i Tillægsprotokol 1. Idet der som nævnt overlades medlemsstaterne en vid skønsmargin på området, kan medlemsstaterne – henset til den generelle samfundsudvikling, herunder med hensyn til samlivsformer – beslutte på visse områder at behandle ugifte samlevende på samme måde som ægtefæller.
I forhold til de af sagsøgeren påberåbte domme på området for artikel 14, jf. artikel 1 i Tillægsprotokol 1, gøres det gældende, at dommene ikke er relevante for spørgsmålet i denne sag.
Dommene tager alene stilling til spørgsmålet om, hvorvidt det kan udgøre en krænkelse, at enkelte medlemsstater ikke behandler samlevende – f.eks. to søstre, der har levet sammen – på samme måde som ægtefæller. Dommene forholder sig derimod ikke til – og begrænser derfor heller ikke – medlemsstaternes adgang til på visse områder at behandle ugifte samlevende på samme måde som gifte personer.
Selvom Domstolen – som citeret af sagsøgerne i processkrift i 12. oktober 2016 – i enkelte af sine afgørelser har udtalt, at gifte og ugifte samlevende ikke befinder sig i sammenlignende situationer, er denne udtalelse alene udtryk for, at det ikke er strid med konventionen, at medlemsstaterne forskelsbehandler gifte personer positivt. Domstolens udtalelse er derimod ikke udtryk for, at medlemsstaterne skal forskelsbehandle f.eks. ugifte samlevende og ægtefæller. Der henvises til side 5, 5. afsnit, i Den Europæiske