161
michin satte sig paa den anden. „Det har Du gjort Ret i, Broder, at Du er kommen til Dig selv igen,” vedblev han og vendte sig til Raskolnikow. „Det er paa fjerde Døgn at Du ikke har nydt nogen Føde, knapt et Par Skefulde Te. To Gange har jeg havt Sossimow her. Husker Du Sossimow? Han undersøgte Dig opmærksomt og sagde, at det var ikke noget farligt — en Blodstigning til Hovedet, stærk Nervøsitet, Mangel paa Næring,” sagde han — „det er hele Sygdommen. Men det gør ingenting, den Slags Ting kommer og gaar igen af sig selv. En fiks Fyr, den Sossimow, han har gjort en god Begyndelse med at Kurere. Naa — jeg vil ikke opholde Dem”, vendte han sig til Kontorbudet, maaske De vil sige os, hvad Deres Ærinde er? Tænk Dig, Rodja, det er anden Gang, at der kommer Bud fra Kontoret; forrige Gang var det en anden, ham talte jeg med. Hver var nu det, som var her forrige Gang?
„Aa, det var vist i Forgaars; ganske rigtig, det var Alexej Ssemjonowitsch; det er ogsaa en af vore Kontormænd.”
„Og han er klogere end De, er han ikke?”
„Aa jo, det har De ret i, han er solidere.”
„Det er meget rosværdigt sagt af Dem; naa, og hvad saa videre?”
„Sagen er den: fra Wassilij Iwanowitsch Wachruchin, om hvem De formodenlig oftere har hørt tale, er der paa Anmodning af Deres Fru Moder kommet en Udbetalingsordre for Dem til vort Kontor,” begyndte den unge Mand og vendte sig til Raskolnikow. „Hvis De var ved fuld Bevidsthed — skulde jeg levere Dem femogtredive Rubler, ifølge den fra Wassilij Iwanowitsch paa Anmodning af Deres Moder indløbne Meddelelse. Kender De ham?”
