175
Fedjajews Bod handler de ikke paa anden Maade, har Du bare én Gang betalt noget der, saa er det for hele Livet — anden Gang gaar Du ikke derhen igen! Naa, nu kommer vi til Støvlerne, — hvad synes Du om dem? Slidte er de jo, men de holder vel et Par Maaneder, for det er udenlandsk Arbejde og udenlandsk Vare; Sekretæren i det engelske Gesandtskab solgte dem paa Kludemarkedet i forrige Uge; han havde ikke brugt dem mere end seks Dage, saa behøvede han nødvendigt Penge! De koster en Rubel og femten Kopek. Ikke sandt, det er godt gjort.
„Men de passer maaske ikke,” bemærkede Nastasia.
„Ikke passe! De der!” Rasumichin tog Raskolnikows gamle, lappede og med tørret Smuds bedækkede Støvler frem. „Jeg har endog lagt lidt til; get er altsammen besørget samvittighedsfuldt. Og nu Skjorterne; der har Værtinden været med paa Raad; tre Skjorter, vistnok af Bomuld, men med moderne Kraver osv. Altsaa Summa summarum: Firs Kopek for Huen, to femogtyve for Klæderne, bliver tre Rubel fem; halvanden for Støvlerne — men de er jo ogsaa udmærket gode — bliver fire femoghalvtreds, og fem Rubler for Skjorterne — gør akkurat ni Rubler femoghalvtreds Kopek. Femogfyrre Kopek i Kobber tilbage, der er de, værsgod; — og saa har Du altsaa ordenlige Klæder igen, Rodja, for efter min Mening er Overfrakken ikke alene brugbar, men den har endog et vist nobelt Udseende — det kommer af at lade sy hos Scharmer[1]. Strømper og sligt, det kan Du selv besørge, vi har jo femogtyve Rubler tilovers, og Du behøver
ikke at være urolig for Paschenka og Huslejen —
- ↑ En i sin Tid bekendt Skræder i St. Petersborg.
