182
— fandt de den aaben; altsaa maa Koch og Pesträkow have udført Mordet. Saaledes er deres Logik beskaffen!”
„Naa, bliv bare ikke saa hidsig, de havde jo blot sat dem fast foreløbig, anderledens gaar det nu en Gang ikke for sig … Forresten, jeg kender denne Koch; det har vist sig, at han købte forfaldne Panter hos den gamle!”
„Ja, rigtigt, han er sikkert nok en Slyngel! Veksler opkøber han nok ogsaa; det er en Industriridder, gid Fanden tage ham! Men det jeg er rasende over, ser Du, det er Deres sindssvage, bagvendte Rutine! … Her i denne Sag kunde man imidlertid finde en helt ny Vej. Kun efter sykologiske Forudsætninger kan man her komme paa det rigtige Spor. „Vi har Fakta,” siger de. Godt og vel, men Fakta er dog ikke alt; Hovedsagen i Fremgangsmaaden er da vel, hvorledes de forstaar at anvende Fakta!”
„Og Du, forstaar Du Dig maaske paa de Dele?”
„Man kan da ikke tie stille, naar man er sikker paa, at man kan gøre Nytte i Affæren, naar bare! … ak ja! … kender Du egentlig Historien i dens Detaljer?”
„Jeg venter stadig væk paa Oplysninger om den arresterede Maler.”
„Naa ja! Hør saa efter: Præcis tredie Dagen efter Mordet om Morgenen, da de havde deres Mas med Koch og Pesträkow, skønt disse kunde bevise, at de var uskyldige, kom pludselig et helt uventet Faktum for Dagen. En vis Duschkin, forhenværende Bonde, som nu er Ejer af en Knejpe, der er i Huset lige over for, indfinder sig paa Politikammeret, bringer et Etui med Guldørenringe og fortæller følgende Historie: „I Forgaars Aftes, Kl. mellem 8
