321
beroliget end før ved hans paa en Gang forretningsmæssige Tone.
„Hvad skal det sige, hvad jeg beslutter mig til?”
„Peter Petrowitsch skriver jo, at Du i Aften ikke skal være hos os, … og at han vil gaa sin Vej, dersom Du kommer. Altsaa, hvad vil Du gøre?”
„Det har jo ikke jeg at bestemme, men først Du, Moder, hvis en saadan Fordring af Peter Petrowitsch ikke fornærmer Dig, og dernæst Dunja, hvis heller ikke hun føler sig fornærmet. Jeg gør, hvad I finder for godt,” tilføjede han tørt.
„Dunetschka har allerede afgjort det, og jeg er ganske enig med hende," skyndte Pulcheria Alexandrowna sig at indflette.
„Jeg har besluttet mig til at bede Dig, Rodja, indtrængende bede Dig om at komme,” sagde Dunja; „vil Du komme!”
„Jeg kommer.”
„Dem vil jeg ogsaa bede om, at være hos os Klokken otte,” sagde hun, henvendt til Rasumichin. „Moder, jeg beder ogsaa Hr. Rasumichin.”
„Meget godt, Dunetschka. Naa, og som I nu har besluttet,” tilføjede Pulcheria Alexandrowna, „saaledes bliver det ogsaa. Dette er mig ogsaa en Lettelse; jeg holder ikke af at forstille mig og lyve; vi vil holde os til den rene Sandhed. Lad det nu ærgre ham eller ikke, denne Peter Petrowitsch.”
