Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/342

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

336

se! Lidt stiv, det vil sige ikke i Omgang — jeg mener stiv paa anden Maade. For Resten en flink Fyr, alt andet end dum, han har bare saadan en ganske ejendommelig Tankegang … Han er meget mistroisk, en Skeptiker, en Kyniker … han vil gærne dominere andre, det vil sige ikke netop dominere, men mere saadan trække dem om ved Næsen … men sin Affære, den forstaar han grundigt .. I Fjor opdagede han et Mord, det var et Tilfælde, hvor næsten alle Spor var tabte! Han ønsker meget at gøre dit Bekendtskab.”

„Hvorfor det?”

„Det vil sige, ikke netop at … ser Du, i den sidste Tid, siden Du blev syg, har det ofte truffet sig saa, at jeg har nævnt Dig … naa, og da fik han saa meget at høre om Dig … og da han saa fik at vide, at dine Forhold ikke tillod Dig at fuldende dine juridiske Studier, saa sagde han: Hvilken Skade! Deraf sluttede jeg … det vil sige af alt tilsammen, ikke det alene … endnu i Gaar sagde Sametow … véd Du, Rodja, hvad jeg fortalte Dig i Gaar i Fuldskab, da vi gik hjem … jeg er nemlig fælt bange for, at Du kunde tænke Gud véd hvad, ser Du…”

„Hvad mener Du? At de tager mig for forrykt? Maaske de har Ret.”

Han lo tvungent.

„Ja, ja … fy! det vil sige … naa, jeg vrøvlede om det og om alt andet, det var bare noget Vaas og en Følge af min Omtaagethed.”

„Hvorfor undskylder Du Dig egentlig? Naar Du vidste, hvor det er mig imod!” raabte Raskolnikow med overdreven Ømfindtlighed. Han forstillede sig iøvrigt en Smule.

„Jeg véd det, jeg begriber. Jeg forsikrer Dig,