349
jeg nu blot ikke var i Stand til at gennemføre min modbydelige Rolle? Maaske er det uforsætligt? Ordene synes ikke at indeholde noget usædvanligt, men mon der muligvis ikke skulde ligge en skjult Mening under dem? Hvorfor sagde han ligefrem hos hende? Hvorfor sagde Sametow, at jeg havde talt fiffigt? Hvorfor denne Tone? Ja, netop Tonen, hvori de taler til mig…”
„Rasumichin sad jo ogsaa og hørte paa det, hvorfor mærker han ingen Ting? Naa, den uskyldige Dumrian mærker aldrig noget. Mon Feberen kommer igen? Mon Porphyrius blinkede til mig eller ikke? Aa, Vrøvl! hvorfor skulde han blinke. Vil de tirre emig eller bare drille mig lidt? Er det dumme Fantasier, eller véd de alt!…”
„Selv denne Sametow er fræk!… ja, er han ogsaa virkelig fræk? Sametow har ligget og spekuleret hele Natten, det anede jeg! Han er allerede som hjemme her og kommer her dog for første Gang. Porphyrius behandler ham slet ikke som Gæst, han vender ham ganske ugenert Ryggen. De er allerede komne overens! I al Fald med Hensyn til mig; de har vist talt om mig allerede før vi kom!… Og mon de ved noget om Boligen? Bare det hele snart var forbi!… Da jeg sagde, at jeg i Gaar løb bort for at finde en ny Bolig, saa overhørte han det nok eller syntes ikke at agte paa det … Det var forøvrigt fiffigt af mig, det om Boligen; det kan blive mig til Nytte senere hen! Det var jo i Feber … ha, ha, ha!”
„Hun, som passerede i Gaar Aftes, ved allerede al Ting. Men om Moders Ankomst vidste han dog ikke noget … Endogsaa Datum har hun skrevet op, den Heks!… Men vent bare, endnu overgiver jeg mig ikke! Alt dette er endnu ikke Fakta, men bare Fantasi! Kom først med Fakta! Og selv Bo-
