30
Hvad? — Sig mig, Højstærede, har De ondt af mig? — Sig bare Ja eller Nej! — Hahaha!”
Han vilde skænke i sit Glas, men der var ikke mere i Flasken.
„Jo — Du var ogsaa En at have Medynk med,” sagde Værten, som atter havde nærmet sig.
Der lød atter Latter og Skældsord fra alle Kanter. De, der havde hørt paa ham, skældte ham ud og lo ad ham, og de andre lo ogsaa, om ikke ad andet, saa fordi han saa saa ussel ud, denne afsatte Embedsmand.
„Medynk med mig! — hvorfor skulde man have Medynk med mig?” raabte Marmeladow, idet han pludselig rejste sig og slog ud med Haanden, som om det netop var det Ord, han havde ventet paa. „Hvorfor skulde man have ondt af mig! Der er ingen Anledning til at have Medlidenhed med mig! Man maa korsfæste mig, men ikke ynke mig! — Ja, Dommer, korsfæst ham! korsfæst ham! — men beklag ham, idet Du korsfæster ham! — Saa overgiver jeg mig selv i dine Hænder til Korsfæstelse; for jeg tørster ikke efter Fryd og Glæde, men efter Smærte og Taarer!… Du Knejpevært! tror Du virkelig, at din Flaske har voldet mig Glæde? — Nej, Bedrøvelse, Bedrøvelse og Taarer er det, jeg søger efter paa dens Bund — og det har jeg fundet! Han, som har Medlidenhed med alle, som kender alle og alt, han, alle Skabningers Dommer, han vil ynkes over os! Og den Dag vil komme, da han vil spørge: „Hvor er da den Datter, der solgte sig for den onde, brystsyge Stedmoders Skyld, for de smaa, forsultne Børns Skyld? Hvor er den Datter, der ikke vendte sig med Afsky bort fra sin kødelige Fader, dette Dyr, denne unyttige Dranker, men havde Medlidenhed med ham?” Og han vil sige: „Kom til mig! Jeg har allerede én Gang
