Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/363

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

357

Efter min Mening vilde Kepler og Newton, hvis deres Opdagelser som Følge af visse Konstellationer paa ingen Maade vilde have kunnet blive Verden tilgængelige uden at Mennesker, som vilde have lagt disse Opdagelser Hindringer i Vejen eller gøre Modstand mod dem, var bleven opofrede, have havt Ret til og endog være forpligtede til … at rydde disse Mennesker af Vejen, for at gøre deres Opdagelser frugtbringende for hele Menneskeheden. Deraf følger forøvrigt slet ikke, at Newton skulde have Ret til efter vilkaarligt Skøn at dræbe hvem som helst, eller til at røve paa Gaden hver Dag. Endvidere udviklede jeg i min Artikel, saavidt jeg mindes, at alle … naa, lad os antage alle Lovgivere og Reformatorer i Menneskeheden, ligefra de allerældste over Lykurg, Solon og Muhamed til Napoleon osv., at de allesammen var Forbrydere; allerede derved, at de, idet de skabte en ny Lov, omstødte en gammel, der af Samfundet blev holdt hellig og var overleveret fra Forfædrene, og at de selvfølgelig ikke rykkede tilbage for at udgyde Blod — og det hyppigt ganske uskyldigt Blod, der heltemodigt udøstes til Beskyttelse af den gamle Lov — naar Blodsudgydelse blot kunde nytte noget. Det er værd at lægge Mærke til, at Flertallet af disse Velgørere og Lovgivere — var frygtelige Blodsudgydere. Med et Ord, jeg udviklede, at ikke alene alle „store”, men endog alle over det sædvanlige staaende Mennesker, d. v. s. alle, der blot paa en eller anden Maade er i Stand til at opstille noget nyt, i Følge deres Naturanlæg er nødte til at blive Forbrydere — naturligvis mer eller mindre. De vilde ellers vanskeligt kunne hæve sig over det sædvanlige Standpunkt, og at leve i det Lave kan de ikke beslutte sig til, netop fordi det strider mod deres Væsen: efter min Mening er det ligefrem deres Pligt