Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/366

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

360

bage til det forrige — de Folk bliver dog ikke allesammen henrettede; nogle kan tværtimod…”

„Triumfere i levende Live? Aa ja, nogle naar deres Maal i levende Live? og da…”

„Begynder De selv at henrette.”

„Ja, hvis det er nødvendigt —; og De vil vide, at det endogsaa for det meste er Tilfælde. Deres Bemærkning var meget skarpsindig.”

„Tak! Men forklar mig nu bare følgende: Paa hvilken Maade skal man vel kunne adskille de sædvanlige fra de usædvanlige? Gives der visse Mærker ved Fødslen? Jeg spørger, fordi der heri nødvendigvis bør være saa at sige mere Nøjagtighed, mere ydre Præcision; De maa undskylde, men det praktiske og velsindede Menneskes naturlige Uro stikker endnu i mig; kunde man ikke … f. Eks. indføre en egen Klædedragt … noget særskilt, et Stempel eller sligt. Thi De vil dog indrømme, at hvis der nu skulde blive Forvirring, hvis f. Eks. en af den ene Klasse skulde indbilde sig, at han hørte til den anden, og paa en Gang vilde begynde at „rydde alle Skranker af Vejen,” som De meget heldigt har udtrykt det, saa vilde jo dette…”

„Aa, ja, det forekommer meget ofte. Denne Bemærkning af Dem er endnu langt skarpsindigere end den forrige…”

„Tak…”

„Ingen Aarsag; — men tag ogsaa i Betragtning, at en saadan Vildfarelse blot er mulig hos den ene Klasse, altsaa hos de sædvanlige Mennesker, som jeg maaske lidt upassende har kaldt dem. Trods deres Lydighedsdrift, spiller Naturen dem dog ofte et Puds — selv hos Køerne skal der jo kunne findes Abnormiteter. — nogle af dem kunde for Eksempel betragte sig selv som „Forløbere”, som „Banebrydere”, eller mene, at de havde fundet et „nyt Ord,”