Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/367

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

361

og dette helt og holdent i god Tro. Men de virkeligt nye bliver ofte ikke en Gang bemærkede af dem, de blive foragtede som Efternølere og lavt tænkende Mennesker. Efter min Mening ligger deri dog ikke megen Fare, og de behøver sandelig ikke at være saa synderlig urolig for det, for slige Folk kommer dog aldrig meget langt. For deres Forvildelse kunne man jo passende en Gang give dem Prygl for at bringe dem deres sande Stilling i Erindring; mér er sandelig ikke nødvendigt; man behøver ikke en Gang at lade nogen gøre det — de prygler nok sig selv, thi de er meget velsindede. Nogle viser indbyrdes hinanden denne Tjeneste, andre pisker sig selv med egne Hænder … de paalægger sig da ogsaa forskellig Slags offenlig Bod, saa det ikke alene er skønt at se, men ogsaa rent opbyggeligt at høre; med et Ord, vær ikke urolig … vedkommende Lov vil nok sørge for alt.”

„Naa, fra denne Side har De da i det mindste nogenlunde beroliget mig, men saa er der uheldigvis endnu en Indvending: Sig mig dog, om jeg tør bede, hvor mange findes der af disse Folk, som har Ret til at myrde andre; altsaa af disse „usædvanlige?” Jeg er naturligvis villig til at bøje mig for Dem, men De vil dog vist indrømme, at det var besværligt, hvis der skulde være rigtig mange af dem — ikke sandt?”

„Aa, heller ikke det behøver De at være urolig over", vedblev Raskolnikow i samme Tone, „overhovedet fødes der kun overordentlig sjældent Mennesker med nye Tanker, selv saadanne, der kun har Evnen til at sige en lille Smule nyt, paafaldende sjældent. Klart er kun dette ene, at Betingelsen for Fremkomsten af disse Mennesker og alle hine Underafdelinger af Mennesker i Virkeligheden er forhaanden og blive begrænset ved en Naturlov. Denne