6
var afskyeligt af mig, og saa videre, men jeg ved ogsaa ligesaa sikkert, at Maria Petrowna maaske endogsaa var glad over denne Nærgaaenhed fra min Side. Historien med Deres Søster var jo benyttet til allersidste Trævl, Maria Petrowna var nødt til at sidde tre hele Dage hjemme, hun havde ikke det mindste, hvormed hun kunde gøre sig til med i den elendige lille By; med Brevet — De véd nok, hvorledes hun gik om og oplæste Brevet — havde hun allerede til Overmaal kedet alle. Pludselig kommer nu disse to Piskeslag faldende fra Himlen! Det allerførste var Befalingen til straks at lade Hesten spænde for! Jeg vil ikke en Gang tale om, at en Fornærmelse ofte er Kvinderne meget, meget velkommen, hvor megen Fortørnelse de end i den Anledning bærer til Skue. Mange Mennesker synes overhovedet godt om at blive fornærmede, har De ikke lagt Mærke til det? men især Kvinderne. Man kan gærne sige, at de fordriver Tiden med det.”
For at afbryde denne Konversation havde Raskolnikow et Øjeblik fattet den Beslutning at rejse sig og gaa sin Vej. Men nogen Nysgærrighed og en Smule Beregning holdt ham tilbage.
„De holder vel meget af at prygle?” spurgte han adspredt.
„Nej, just ikke det,” svarede Swidrigailow rolig, „Marta Petrowna og jeg sloges næsten aldrig; vi levede meget enige og hun var altid særdeles tilfreds med mig. Pisken brugte jeg under hele vort syvaarige Ægteskab kun to Gange; et tredje, for øvrigt meget tvivlsomt Tilfælde regner jeg ikke med; første Gang var to Maaneder efter Brylluppet, lige efter at vi var komne til Landsbyen, og saa nu denne Gang. De tror vel, at jeg er rigtig et Udskud, en reaktionær Bondefanger, en Tilhænger af Livegenskabet? he, he, he!”
