Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/435

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

43

at han vil rejse, og ti Minuter efter har han allerede glemt, at han har talt om det. Saa siger han pludseligt, at han vil gifte sig, og at man allerede har foreslaaet ham en Brud … Han har i ethvert Fald Hensigter og højst sandsynligt — slette Hensigter. Men paa den anden Side vilde det være underligt at antage, at han skulde anlægge det Hele paa en saa dum Maade, dersom han virkelig havde slette Hensigter mod Dig. Jeg afviste naturligvis i dit Navn Pengene engang for alle. Han talte — saaledes var i alt Fald mit Indtryk af ham — med et Anstrøg af Sindssvaghed. Dog, jeg kan jo ogsaa have taget fejl; her foreligger maaske en Overlistelse af en ganske egen Art. Marta Petrownas Død synes at have efterladt et dybt Indtryk paa ham.”

„Gud skænke hende den evige Ro!” raabte Pulcheria Alexandrowna; „jeg vil altid, altid bede for hende! Hvad skulde der være blevet af os nu, Dunja, uden disse tre Tusind! Herre Gud, de er jo, som de var faldne ned fra Himlen! Ak, Rodja, i Morges havde vi kun tre Rubler tilovers, og vi tænkte allerede paa at pantsætte Uhret et eller andet Sted for ikke at blive nødte til at tage noget af ham, før det faldt ham ind selv at tilbyde os det.”

Dunja var meget ilde berørt af Swidrigailows Forslag. Hun stod der endnu grublende.

„Han har udtænkt et eller andet frygteligt!” hviskede hun gysende.

Raskolnikow lagde Mærke til denne usædvanlige Angst.

„Det lader til, at jeg oftere vil faa ham at se,” sagde han til Søsteren.

„Vi vil iagttage ham! jeg skal nok spore ham op!” raabte Rasumichin energisk. „Jeg skal ikke