45
Nu begyndte Rasumichin at fremlægge et Projekt og fortalte, at næsten alle af vore Boghandlere kun forstod meget lidet af deres Forretning og derfor ogsaa var temmelig slette Forlæggere, medens gode Forlagssager ikke blot dækkede Omkostningerne, men ogsaa ofte gav stor Gevinst.
Rasumichin sværmede altsaa for Forlæggervirksomhed, da han allerede i to Aar havde arbejdet for Forlæggere og kunde tre evropæiske Sprog temmelig godt. Naar han endnu for et Par Dage siden havde sagt til RaskolnikoW, at han ikke var stiv i Tysk, saa skete dette, fordi han vilde overtale ham til at paatage sig Halvdelen af Oversættelsen og modtage tre Rubler paa Haanden, den Gang løj han, og Raskolnikow vidste, at han løj.
„Hvorfor, hvorfor skal vi lade Fordelen slippe os ud af Hænderne, naar vi har Hovedmidlet — vore egne Penge? Ja vist, meget Arbejde vil det koste, men vi skal arbejde, De, Awdotja Romanowna, og jeg og Rodion … mange Forlagsartikler kaster allerede nu en god Fortjeneste af sig. Hovedsagen er den, at vi véd, hvad vi maa oversætte. Vi vil baade oversætte og forlægge, og derved lærer vi paa samme Tid. Jeg kan være til Nytte her, for jeg har Erfaring. I næsten to Aar har jeg stadig havt med Forlæggere at gøre og kender deres Fif og Kneb; det er ingen Hekserier, de gør, det kan De tro! Og hvorfor, hvorfor skulde vi lade det gaa fra os! Jeg sender selv to eller tre Værker; naar jeg gav Besked om Titler, saa de kunde blive oversatte og forlagte, fik jeg hundrede Rubler for hvert, men det ene af dem vilde jeg ikke opgive for fem Hundrede. Og De kan tro — at selv om jeg foreslog nogen dem, vilde man endnu betænke sig; saadanne Dumrianer findes der! Og hvad Bryderierne med Forretningen angaar, Trykning, Papir, Salg — over-
