38
godt til Mode. Han havde trukken sig fuldstændig tilbage fra alle og laa som en Skildpadde i sin Skal. Selv Tjenestepigen, der skulde varte ham op, og undertiden kastede et Blik ind i hans Kammer, satte bare hans Sind i Oprør og ærgrede ham. Det er en Særhed, man ofte træffer hos Eneboere, der har bidt sig fast i en eller anden fiks Idé. Hans Værtinde havde allerede for to Maaneder siden hørt op med at levere ham Mad, og hidtil havde han slet ikke tænkt paa at slutte en Overenskomst med hende. Anastasia, Værtindens Pige, var slet ikke misfornøjet med, at Raskolnikow tog Sagen paa den Maade; nu var hun nemlig bleven helt fri for at rydde op og gøre rent hos ham; kun en Gang om Ugen støvede hun lidt af hos ham. Det var hende, som netop nu havde vækket ham.
„Op med Dig!” raabte hun, „hvor længe har Du tænkt paa at ligge dér og sove! Klokken er snart ti. Jeg har The med til Dig! Vil Du have The? — Fy, hvor Du er bleven mager — Du kan vel snart ikke mere hænge sammen.”
Han aabnede Øjnene, foer sammen og kendte Anastasia.
„Er det Værtinden, der sender mig den?” spurgte han, idet han langsomt og besværligt rejste sig op fra Sofaen.
„Værtinden? Jo vist! Nej, det falder hende nok ikke ind!”
Pigen satte sin egen sprukne Thepotte hen til ham med The, der var slaaet anden Gang Vand paa, og to Stykker gult Sukker.
„Her, Nastasia,” sagde han, søgte i sine Lommer — han havde sovet med Klæderne paa — og fandt nogle Kobberpenge, „gaa hen og køb et Franskbrød til mig — og en Pølse — af de billigste.”
„Du skal straks faa Franskbrød, men vil Du
