50
ham; han, Rasumichin, skulde passe nøje paa ham og skaffe en god Læge, den bedste i hele Fakultetet.
Den Aften blev Rasumichin deres Søn og Broder.
IV.
Raskolnikow gik den lige Vej til Huset ved Kanalen, hvor Sofia boede. Det var et gammelt, treetages, grønmalet Hus.
Han opsøgte Portneren og fik af ham ordentlig Anvisning paa, hvor Skræderen Kapernaumow boede.
Da han henne i en Krog i Gaarden havde fundet den trange og mørke Trappe, steg han op i anden Etage og traadte saa ud paa en Svalegang, der befandt sig ind imod Gaarden.
Medens han famlede om i Mørket og var i Tvivl om, hvor Indgangen til Kapernaumows Bolig kunde være, aabnede sig pludselig tre Skridt fra ham en Dør; han greb den mekanisk.
„Hvem er det?” spurgte en ængstelig, kvindelig Stemme.
„Det er mig; — jeg kommer for at besøge Dem,” sagde Raskolnikow og traadte ind i en ganske lille Entré, hvor en bøjet Messingstage med brændende Lys stod paa en Stol med gennemhullet Sæde.
„Er det Dem? For Guds Skyld!” sagde Sofia sagte og stod som fastnaglet.
„Hvor er Indgangen til Deres Værelse?… her?”
Raskolnikow gjorde sig Umage for ikke at se paa hende og gik ind i hendes Værelse.
Et Minut efter kom Sofia ind med Lyset og
