82
gynde paa et Gymnastik-Kursus … Altsaa med Hensyn til disse Embedspligter, disse Forhør og hele Formalisme … De nævnede jo selv dette, bedste Ven … saa maa De vide, bedste Rodion Romanowitsch, at disse Forhør virkelig ofte gør Forhøreren mere konfus end den Forhørte! De har jo selv nylig fuldstændig rigtigt og meget aandrigt bemærket dette — Raskolnikow havde slet ikke sagt noget saadant —. I Sandhed, man væver sig ofte saadan ind, at man bliver ganske forvirret! Bestandig den samme, den evige Ensformighed! Nu skal der da endelig komme en Reform, og vi skal have anden Benævnelse, he, he, he! Og hvad vore juridiske Kunstgreb angaar — som De saa aandrigt behagede at udtrykke Dem — saa er jeg helt og holdent af Deres Mening. Sig blot selv, hvem af alle disse Anklagede skulde vel ikke vide — selv den dummeste Bonde ved det — — at man i Begyndelsen søger at berolige ham med Spørgsmaal om Biting —— Deres eget veltrufne Udtryk — og at man saa pludselig slaar ham en for Panden, ha, ha, ha! for at bruge Deres godt valgte Sammenligning, ha, ha! Altsaa, De troede virkelig, at jeg med Boligen dèr vilde … ha, ha! Men hvad De er for et ironisk Menneske! Naa, naa, jeg skal ikke gøre det mere! Ak, apropos, det ene Ord tager det andet — der behagede De nu nylig at nævne Formaliteterne med Hensyn til Forhør. Naa, hvad er det saa med disse Formaliteter! Den retslige Form er under visse Omstændigheder det bare Vrøvl. Ofte, naar man saadan snakker venskabeligt med hinanden, kommer man langt videre. De retslige Former maa ikke binde Undersøgelsesdommeren ved hvert Skridt. Opgaven som Undersøgelsesdommer er jo saa at sige en Frikunst i sit Slags, eller noget lignende … ha, ha, ha!”
