84
altsaa: jeg anser en Person for en Forbryder; hvorfor skulde jeg da gøre ham bange, før det rigtige Tidspunkt var kommet; selv om jeg havde Beviser mod ham? Den ene er jeg ganske vist forpligtet til hurtigst mulig at sætte fast, naar en anden er af en hel anden Kaliber, hvorfor skulde jeg saa hindre ham i at spasere om i Byen, ha, ha! Nej, det lader til, at De endnu ikke forstaar mig, derfor vil jeg gøre Dem det Dem endnu tydeligere: Naar jeg f. Eks. putter nogen for tidligt i Hullet, saa giver jeg ham dermed maaste en Art moralsk Støtte … ha, ha, De lér? (Raskolnikow tænkte slet ikke paa at le, han sad med sad med sammenbidte Læber og vendte ikke sit glødende Blik bort fra Porphyrius Petrowitsch's Øjne). Og saaledes er det virkelig, især med visse Subjekter, thi Menneskene er saa forskælligartede, og hos hver enkelt af dem maa ene og alene Praksis afgøre det. Saa vil De maaske sige: men Beviserne! — Naa, lad os antage, at der er Beviser; men Beviser, kære Ven, har for det meste to Sider, og jeg er kun Undersøgelsesdommer, altsaa saa at sige kun et svagt Menneske; det maa jeg selv tilstaa; jeg vilde altfor gærne have Undersøgelsen matematisk klar, ligesom at to og to er fire; jeg vilde gærne skaffe et fuldstændigt og ubeskrideligt Bevis! — Men naar jeg nu sætter ham fast til urette Tid — selv om jeg er overbevist om, at han er den rette — da afskærer jeg mig muligvis selv de Midler, hvormed jeg senere maaske fuldstændig kunde faa ham i min Magt, og hvorfor? Fordi jeg hensætter ham i en saa at sige definitiv Position, bestemmer ham sykologisk og indordner ham paa hans Hylde, og saa trækker han sig tilbage i sit Sneglehus for mig og begriber endelig, at han er Arrestant. I Sebastapol, siger man, straks efter Slaget ved Alma, frygtede de kloge Folk mest
