86
ken Retning et Menneske er udviklet. Men Nerverne, Nerverne!… har De ganske glemt dem? Alting nutildags er jo sygt, angrebet, hidset!… Og Galden — hvor megen Galde har har dog ikke disse Mennesker! Det er jo i mange Tilfælde en sand Guldgrube! Hvorledes skulde det da volde mig Uro, at han løber fri omkring! Lad ham spasere, jeg véd jo alligevel, at han er mit Offer og ikke løber bort fra mig. Hvor skulde han ogsaa løbe hen, ha, ha! Til Udlandet? Polakken flygter til Udlandet — men han ikke, saa meget mindre, som jeg passer paa ham og har truffet Forholdsregler ogsaa mod det. Skulde han maaske flygte til det indre af Fædrelandet? Der bor jo kun Bønder, rigtige grove Bønder! Men et moderne udviklet Menneske foretrækker heller at gaa i Fængsel end at leve sammen med saadanne Udlændinge som vore Bønder er, ha, ha! Dog, det er altsammen dum Snak, det er yderliggaaende Eksempler. Hvorfor snakker vi om at han kunde flygte! — Det er jo bare Formaliteter, det er ikke Hovedsagen; det, at han ikke har noget Sted at flygte hen, er ikke den eneste Grund til at han bliver her; psykologisk undflyr han mig ikke, ha, ha! Hvorledes behager det Udtryk Dem? Efter Naturloven kan han ikke undfly mig, selv om han ogsaa vidste et Sted, hvor han kan flygte hen? Har De nogensinde set et Møl, hvordan det flyver omkring Lyset? Naa, han vil flyve omkring mig som om et Lys; Friheden bliver ham byrdefuld, han vil blive tankefuld, forvirres, vil lidt efter lidt vikle sig ind som i et Næt og sprælle sig tildøde … Og det er endnu ikke alt — endelig vil han selv forelægge mig det matematiske Bevis, at to Gange to er fire — naar jeg bare giver ham tilstrækkeligt Spillerum … og al Tid vil han dreje sig i Ring omkring mig, stadig
