43
og Husets øvrige Beboere var gode og venlige mod Dunja, var det alligevel en tung Tid for hende, især hver Gang Hr. Swidrigailow befandt sig under Vingudens Indflydelse — en gammel Vane fra Soldatertiden. Men kan Du saa tænke Dig, hvad der senere skulde vise sig? Dette Vrøvlehoved havde længe været forelsket i Dunja, men havde skjult det under en Maske af Plumphed og Ringeagt. Det kan ogsaa være han skammede sig over at han, en ældre Mand og Familiefader, endnu skulde lide under en saadan Letsindighed, og at han var vred paa Dunja derfor. Det er jo ogsaa rimeligt, at han ved Haan og Raaheder søgte at skjule sine sande Følelser over for andre. Men tilsidst kunde han ikke længer beherske sig og var fræk nok til at gøre Dunja vanærende Tilbud. Han lovede hende Guld og grønne Skove, han vilde forlade alt for hendes Skyld, og, hvis hun vilde, enten rejse med hende til et andet Gods eller til Udlandet. Du kan tænke Dig, hvad hun led! Hun kunde ikke med det samme forlade hans Hus, for det første for Gældens Skyld, for det andet for at skaane Marta Petrowna, som straks vilde have fattet Mistanke. Hun vilde derved vække Splid i Familien og samtidig gøre sig selv til Genstand for en Skandale. Der var ogsaa andre Grunde, der gjorde, at Dunja ikke kunde forlade sin Plads de første seks Uger. Du kender jo Dunja og véd, hvor klog hun er, og hvilken Karakterstyrke hun har. Hun taber ikke Modet, selv om hun bringes til det yderste, og hun er for overlegen til at tabe Fatningen. For at skaane mig, skrev hun ikke engang det hele til mig, skønt hun og jeg al Tid har vist hinanden Fortrolighed. Men saa kom Løsningen ganske uventet. Marta Petrowna stod en Gang paa Lur efter sin Mand, da han nede i Haven tiggede Dunja om at bønhøre ham. Marta
