113
Slags Krimskrams fra Knoop og „Engelske Magasin”[1], saa havde Sagen staaet ganske anderledes og været meget sikrere!
Da vilde de ikke saa let have opsagt mig. Den Slags Folk er saa ærgærrige, at de, naar Sagen gik overstyr, vilde give alt tilbage, baade Foræringer og Penge. Men at give tilbage vilde have faldet dem vanskeligt, ja, det vilde vel ogsaa have gjort dem ondt! Samvittigheden vilde have naget dem: Hvorledes kunde man vel i en, to, tre jage et Menneske, der hidtil havde vist sig saa gavmild og fintfølende, bort fra sig? Hm, der har jeg gjort en Buk!
Han skar atter Tænder og kaldte sig selv for et Asen — naturligvis uden at Nogen kunde høre det.
Han var kommen hjem dobbelt saa vred og opirret, som da han gik ud. Nu optog Forberedelserne til Gravøllet inde i Katerina Iwanownas Værelse hans Nysgærrighed en Smule. Han huskede, at han allerede i Gaar havde hørt noget om det; det forekom ham endogsaa, som om han ogsaa var bleven indbudt, men de Ubehageligheder, der optog ham selv, havde draget hans Opmærksomhed bort fra det.
Han skyndte sig nu at indhente Oplysninger hos Madam Lippewechsel, der, mens Katerina Iwanowna var paa Kirkegaarden, traf Anordningerne, og han erfarede, at der skulde finde et festligt Gravøl Sted.
Næsten alle Husets Lejere, selv de, som slet ikke havde kendt den Afdøde, var indbudne; endog Lebesätnikow, skønt ha, laa i Uvenskab med Katerina Iwanowna; men han selv, Peter Petrowitsch, vor ikke alene indbuden, men ventedes længselsfuldt som den vigtigste og mest ansete Gæst.
- ↑ Store Luksusbutiker i Petersborg.
