Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/513

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

119

allerede i Gaar dette Thema og forklarede Dem alle disse Skikke … De er forøvrigt ogsaa indbudt, som jeg hører. De talte jo i Gaar med hende?”

„Jeg kunde umuligt tro, at denne naragtige Tiggerske vilde bruge alle de Penge, hun fik af den anden Nar, Raskolnikow, til dette Gravøl. Da jeg gik forbi for et Øjeblik siden, undrede jeg mig over disse Forberedelser, Vinflasker, Indbydelser og Fanden ved, hvad det altsammen var,” vedblev Peter Petrowitsch, der med Vilje ledede Samtalen ind paa dette Æmne. De siger, at jeg ogsaa er indbuden? Det kan jeg ikke huske! Jeg gaar slet ikke derhen, hvad skulde jeg ogsaa der! Jeg talte nok i Gaar et Par Ord i Forbigaaende med hende om Muligheden af, at hun som Enke efter en Embedsmand maaske kunde faa en Understøttelse en Gang for alle. Er det maaske derfor hun indbyder mig, ha, ha!”

„Jeg agter heller ikke at gaa derhen,” sagde Lebesätnikow.

„Det vilde vist ogsaa se nydeligt ud, efter at De egenhændigt har gennempryglet hende! Det er da begribeligt, at De skammer Dem for at gaa derhen, ha, ha, ha!”

„Jeg pryglet? Hvem?” Lebesätnikow foer op og blev blussende rød i Ansigtet.

„De har pryglet Katerina Iwanowna omtrent for en Maaned siden! Jeg hørte noget om det i Gaar .... Der har vi disse ædle Grundsætninger … Det hører vel ogsaa med til Kvindesagen? ha, ha, ha!”

„Det er Løgn og Bagtalelse!” udbrød Lebesätnikow, som altid havde frygtet for, at dette Anliggende skulde blive nævnt. „Det forholdt sig ganske anderledes … det er blevet urigtigt fremstillet for Dem, det er noget Snak! Jeg forsvarede mig bare den Gang. Hun kastede sig over mig med