124
ved det? Vi vil grunde vor egen Kommune, en ganske særlig, som hviler paa meget bredere Grundlag end de tidligere. Vi er vidt fremskredne i vore Anskuelser. Vi kritiserer meget mere end før. Hvis Dobroljubow[1] nu kunde stige op af Graven, vilde jeg endog polemisere mod ham. Men Belinskij[2] vilde jeg bore aldeles i Sænk. Imidlertid vedbliver jeg at „uddanne” Sofia Ssemjonownas Ævner. Hun er en fortræffelig, prægtig Natur!”
„Naa, og De benytter naturligvis denne prægtige Natur, hvad? ha, ha?”
„Nej, nej!… Tværtimod!”
,Ha, ha, ha! „Tværtimod!” Det er et vellykket Udtryk!”
„Ja, De kan tro mig paa mit Ord. Af hvad Grund skulde jeg da skjule det for Dem. Sig det selv? Det forekommer mig selv ganske mærkværdigt, at hun ligeoverfor mig er saa frygtsom, saa kysk og saa bly.”
„Og De, naturligvis, De „uddanner” hende … ha, ha, ha, — „De beviser, at al denne Blyhed er — Taabelighed?”
„Aldeles ikke. Aa, hvor De opfatter det Ord „uddanne” raat, ja — undskyld Udtrykket — endog dumt! De kan slet ingen Ting begribe! Aa, Gud, hvor hun endnu er … uudviklet! Vi kæmper for Kvindens Frihed, men De har ganske andet i Sinde … Uden at indlade mig paa Spørgsmaalet om Kyskhed og Kvindedyd — Begreber, som i og for sig er unyttige og endogsaa hører til Fordommene — giver jeg hende dog fuldstændig Ret, naar hun lige-
