Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/519

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

125

overfor mig er kysk, thi det afhænger ganske af hendes Vilje, hun er fuldstændig i sin Ret. Naturligvis, hvis hun selv sagde til mig: „Jeg holder af Dig”, vilde jeg betragte det som en gunstig Chance for mig, thi jeg synes meget godt om Pigen; men nu opfører ingen sig høfligere og artigere mod hende end jeg, ingen agter hendes Værdighed mere end jeg … jeg venter og haaber — det er alt!”

„Giv hende heller et Par Skilling! Jeg tør vædde paa, at det har De endnu ikke tænkt paa!”

„Men De forstaar da slet ingen Ting, det maa jeg gentage! Pigens Stilling er ganske vist ogsaa derefter, men her gælder det et andet Spørgsmaal, et ganske andet Spørgsmaal. De foragter hende ganske simpelthen. De ser et Faktum, som De i Følge en forældet Fordom betragter som foragteligt, og derfor nægter De et menneskeligt Væsen humant Hensyn. De ved ikke, hvad det er for en Natur! Jeg ærgrer mig kun over, at hun i den sidste Tid næsten ganske har holdt op at læse og ikke mere modtager Bøger af mig. Før hentede hun ofte en og anden. Skade, at hun med al sin Energi og Ævne til at protestere — hvad hun jo allerede har bevist — har for liden Selvstændighed og Uafhængighed til at frigøre sig helt fra mange Fordomme og … Dumheder, skønt hun ganske udmærket godt forstaar adskillige Spørgsmaal. Saaledes for Eksempel begreb hun meget godt Spørgsmaalet om Haandkys, det vil sige, at Manden fornærmer Kvinden, naar han kysser hendes Haand, fordi derved Lighedens Lov krænkes. Dette Spørgsmaal blev hos os nylig debatteret, og jeg meddelte hende det straks. Beretningen om Arbejderassociationen i Frankrig hørte hun ogsaa meget opmærksomt paa. Nu er jeg i Færd med at forklare hende Spørgsmaalet om fri