126
Indtræden i Værelserne, som det vil finde Sted under den nye Samfundsorden.”
„Hvad skal nu det betyde?”
„I den sidste Tid er det Spørgsmaal blevet debatteret, om vel ethvert Medlem af Kommunen har Ret til naar som helst at træde ind i et andet Medlems, Mands eller Kvindes, Værelse… og det blev Vedtaget, at ethvert Medlem har denne Ret…”
„Naa, men om nu han eller hun just i dette Øjeblik havde en nødvendig Forretning for? Ha, ha!”
Andrej Ssemjonowitsch blev ærgerlig.
„De kommer altid med disse fordømte „Forretninger”!” raabte han fjendtligt; „fy, hvor jeg ærgrer mig og er rasende over, at jeg den Gang, da jeg forklarede Dem Systemet, saa utidigt nævnte disse Forretninger! Gid Fanden havde det! Det er altid Anstødsstenen for Folk som Dem, der uden at forstaa den sande Betydning, bare ler ad det! Og De lader, som om De havde den største Ret til det, som om De havde Aarsag til at være stolt over det! fy! — Jeg har altid paastaaet, at man ikke skal forklare dette Spørgsmaal for nye Folk, før de allerede er overbevist om det hele System, naar Mennesket allerede er udviklet og paa den rette Vej. Ja, sig mig dog, om jeg maa bede, hvad finder De da for særligt nedværdigende og foragteligt — lad os sige i at rense en Møgkule? Jeg skulde være den første til at rense en hvilken som helst Møgkule! Dertil behøver man ikke en Gang Selvovervindelse! Det er ganske simpelt — et Arbejde; en ædel, for det menneskelige Samfund nyttig Virksomhed, der ikke behøver at staa tilbage for nogen anden Virksomhed, og som staar højere end en hvilken som helst Rafaels eller Puschkins Virksomhed, fordi den er nyttigere.”
