50
den juridiske Løbebane. Jeg er af samme Mening som Dunja og deler alle hendes Planer og Forhaabninger, thi selv om Peter Petrowisch intet Løfte har givet endnu — hvad han jo heller ikke godt kunde, da han ikke kender Dig —, saa er der alligevel Sandsynlighed for vore Planer. Dunja er overbevist om, at hun vil opnaa alt hos sin tilkommende Mand. Du kan nok forstaa, at vi har været meget forsigtige med at røbe vore Planer og Forhaabninger over for Peter Petrowitsch, og især om, at Du skulde blive hans Kompagnon — han vilde sikkert se haanligt eller koldt paa saadanne Ideer. Og lige saa lidt har hverken Dunja eller jeg med et eneste Ord berørt det, vi saa sikkert haaber paa, nemlig at han sammen med os vil hjælpe Dig med Penge til Du har endt dine Studier. Vi har ikke talt om det, fordi det jo er noget, der vil falde af sig selv, og fordi han sikkert selv kommer og tilbyder det, uden at vi behøver at spilde et Ord derpaa (skulde han vel ogsaa kunne afslaa Dunja noget), saa meget mere som Du jo paa Kontoret vil blive hans højre Haand og altsaa ikke modtager denne Hjælp som en Gave, men som en Løn, der tilkommer Dig. Saaledes vil Dunja have det ordnet, og jeg er fuldstændig af samme Mening. For det andet har vi ikke talt om det, fordi jeg gerne vilde have, at I ved Eders første Møde skulde være saa vidt muligt hinandens Lige. Da Dunja omtalte Dig til ham, svarede han, at man først maatte kende et Menneske nøje, før man kunde danne sig en Mening om det.
Véd Du, hvad jeg har tænkt, min kære, dyrebare Rodja, rigtig overlagt det med mig selv? Jeg vil ikke bo sammen med dem efter Brylluppet, men vedblive at leve for mig selv. Det er ikke af Hensyn til Peter Petrowitsch, men et personligt, maaske et
