170
Katerina Iwanowna, men til Sofia Ssemjonowna og nævnede med det samme i de gemeneste Udtryk … Sofia Ssemjonownas Karakter, det vil sige, han gjorde Hentydninger til Karakteren af mit Forhold til Sofia Ssemjonowna. Og som man vil kunne forstaa, gjorde han dette for at bringe mig paa spændt Fod med min Moder og Søster, idet han søgte at bibringe dem den Tanke, at jeg i uværdige Øjemed forødede deres smaa Skillinger, som de var komne mig til Hjælp med. I Gaar Aftes fremstillede jeg den hele Sandhed i min Moders og Søsters og i hans Nærværelse, idet jeg godtgjorde, at jeg virkelig havde givet Katerina Iwanowna Pengene til Begravelsen, men ikke til Sofia Ssemjonowna, og at jeg endnu slet ikke kendte, ikke engang havde set den sidstnævnte i Forgaars, men første Gang saa hende om Aftenen. Ved denne Lejlighed tilføjede jeg, at han, Peter Petrowitsch, med al sin Værdighed ikke var saa meget værd som Sofia Ssemjonownas lille Finger, den samme Sofia, om hvem han havde talt saa ilde. Paa hans Spørgsmaal, om jeg vel vilde give Sofia Ssemjonowna Plads ved Siden af min Søster, svarede jeg, at jeg netop samme Dag havde gjort dette. Opbragt over, at det ikke var lykkedes ham ved Bagtalelser at gøre mig fordægtig i min Moders og Søsters Øjne, begyndte han at sige mig de uforsvarligste Frækheder. Deraf opstod et fuldstændigt Brud, og han blev jaget ud af Huset. Alt dette skete i Gaar Aftes. Jeg beder Dem nu om særlig at være opmærksom: Forestil Dem nu, at det her var lykkedes ham at fremstille Sofia Ssemjonowna som en Tyv, saa havde han for det første derved overbevist min Søster og Moder om, at hans Mistanke havde været begrundet, og at han havde Ret til at være vred over, at jeg stillede min Søster og Sofia Ssemjonowna paa samme Trin, og at han
