51
gammelkoneagtigt Indfald. Jeg er overbevist om, at han er ædel og finfølende, og at han vil opfordre mig til at blive hos min Datter, og naar han til Dato ikke har talt et eneste Ord derom, saa er Grunden naturligvis, at han anser det som en Selvfølge; men jeg tager alligevel ikke mod Tilbudet. Jeg har mere end én Gang bemærket, at Svigermødrene sjælden er særlig velset af Mændene, og Gud fri mig for at falde nogen til Byrde om end aldrig saa lidt. Jeg vil ogsaa helst være helt ubunden saa længe jeg endnu har et Stykke Brød, som er mit, og Børn som Dig og Dunja. Derimod vil jeg gærne bo i Eders Nærhed, saa vidt det er muligt. Ja, nu skal Du høre det bedste, Rodja — det har jeg gæmt tilsidst. Saa maa Du altsaa vide, min kære Dreng, at vi muligvis om kort Tid atter vil være forenet efter en næsten treaarig Skilsmisse! Det er aldeles afgjort, at Dunja og jeg kommer til St. Petersborg. Tiden véd vi endnu ikke bestemt, men det bliver snart, maaske allerede om en Uge. Det kommer an paa, hvorledes Peter Petrowitsch indretter det: saa snart han selv er kommen til Hovedstaden vil han sende os nærmere Underretning. Han vil af forskellige Grunde holde Bryllup snart — hvis det kan lade sig gøre allerede inden Fasten; men skulde denne Frist være for kort, saa lige efter Mariæ Himmelfart. Hvor jeg glæder mig til atter at skulle trykke Dig til mit Hjærte. Dunja er ogsaa helt ude af sig selv af Glæde og sagde i Spøg, at alene af den Grund kunde hun have giftet sig med Peter Petrowitsch. Er hun ikke en Engel? Hun skriver ikke til Dig i Dag, men hun beder mig sige, at hun har saa uendelig meget at tale med Dig om, saa meget, at hun ikke har Mod til at tage Pennen i Haanden — hun vilde ikke kunne faa alt sagt alligevel. Skønt vi maaske snart
