Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/60

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

54

saa var han ikke et Øjeblik i Tvivl, ikke engang mens hans læste Brevet. „Dette Ægteskab kommer aldrig i Stand — ikke saa længe jeg lever! Fanden i Vold med Hr. Luschin!

„…Det er soleklart,” mumlede han med et ondt Smil, som om han triumferede over Udfaldet af sin Beslutning. „Nej, lille Mo'er, nej, Dunja, mig narrer I ikke!… Og saa undskylder de sig endda, fordi de ikke har spurgt mig til Raads og taget Bestemmelse uden mig! Naturligvis! Og saa bilder de sig ind, at Sagen ikke kan gøres om! Det skal vi nok faa at se! Denne Peter Petrowitsch er saa optaget, saa overlæsset med Forretninger, at han saa at sige maa gifte sig pr. Iltog! Det er en rar Forklaring! Nej, lille Dunja, jeg gennemskuer Dig godt, og jeg véd ogsaa nok, hvad det er, Du har at tale med mig om, jeg véd ogsaa, hvad der holdt Dig vaagen hele Natten, og hvorfor Du bad. Vejen til Golgatha er tung!… De har altsaa fast besluttet!... Dunja vil gifte sig med en fornuftig, praktisk Mand, en, som har Formue — allerede har Formue — det klinger godt! — har to Embeder, deler Mening med den yngre Generation, som Moder udtrykker sig, og som efter al Sundsynlighed er god og brav efter Dunjas eget Udsagn. Dette „efter al Sandsynlighed” er glimrende! Og paa dette „efter al Sandsynlighed” gifter min kære Dunja sig med ham! Det er storartet!

„…Gud maa vide, hvorfor Moder egenlig er kommen til at skrive om „den yngre Generation” til mig? Er det kun Meningen at karakterisere Manden derved eller er det for at stemme mig til Fordel for ham? Hun er fiffig nok! Det vilde ogsaa være interessant at faa nøjere Oplysning om en anden Omstændighed: hvor megen eller hvor liden Oprig-