55
tighed viste de hinanden hin Dag, den paafølgende Nat og hele den følgende Tid? Har de udtalt sig klart og bestemt paa begge Sider, eller vidste de begge, hvad de hver især i Tavshed tænkte og følte, saa det vilde have været unyttigt at tale højt om det og maaske bare tale over sig? At dømme efter Brevet syntes det sidste at være Tilfælde. Moder fandt ham lidt storladen, og tillod sig i al Troskyldighed at gøre en Bemærkning derom til Dunja. Naturligvis blev Dunja vred og gav et ærgerligt Svar. Ja, naturligvis! Hvem vilde ikke blive ærgerlig over saadan en Bemærkning, naar Sagen i sig selv var klar nok; og naar det en Gang er bestemt, saa taler man ikke mere om den Ting. Og hvad vil det sige, at jeg skal elske min Søster, da hun elsker mig højere end sig selv? Det er ikke andet end et hemmeligt Samvittighedsnag over, at hun ofrer Datteren for Sønnen? O, Mo'er, Mo'er!” — —
Raseriet kogte stærkere og stærkere i ham — havde han i dette Øjeblik mødt Peter Petrowitsch, kunde han have dræbt ham!
„Hm … det er sandt,” vedblev han, følgende de vilde Tanker, der hvirvledes om i hans Hoved, „det er meget rigtigt, at man maa nærme sig ethvert Menneske langsomt og forsigtigt for at lære det rigtigt at kende; men Hr. Luschin er klar nok. Han er en praktisk Mand, og „efter al Sandsynlighed” god og brav, det er Hovedsagen. Er det maaske Bagateller at befordre en stor Kuffert paa egen Regning! Skulde han saa ikke være god? Og hans Forlovede og hendes Moder træffer Aftale med en Bonde, lejer en Bondevogn med en Halmmaatte over — jeg kender den Befordring af Erfaring! — Det gør ingen Ting — det er jo bare halvfemsindstyve Werst, og derfra rejser vi udmærket
