Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/62

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

56

godt paa tredje Klasse — saadan noget som tusinde Werst. Naa — ja, det er jo meget godt at rette sig efter Omstændighederne; men hvad synes De om det, Hr. Luschin? — Det er jo Deres Forlovede? .... Aner De virkelig slet ikke, at Deres Forlovedes Moder har sat sin Pension i Pant for at skaffe Penge til Rejsen? — Umuligt! — Men ved en saadan Lejlighed kommer naturligvis Spørgsmaalets forretningsmæssige, kommercielle Side først og fremmest i Betragtning; naar en Forretning er grundet paa fælles Fordel, maa ogsaa Udgifterne fordeles til begge Sider. Og selv denne Lejlighed har den dristige Forretningsmand benyttet til at tage dem begge ved Næsen — Rejsegodset koster langt mindre end selve Rejsen; maaske følger det helt gratis med. Véd de det ikke eller vil de ikke vide det? — Den Ordning er de fornøjede med!

„.... Og naar man saa betænker, at dette er deres Forholds Blomstringstid, og at Træet først senere viser sine sande Frugter! Det, der her er af Vigtighed, er ikke Gærrigheden, ikke Lavheden, men Tonen, der gaar gennem det hele; paa den kan man mærke, hvad Tonen senere vil blive i deres Ægteskab — det er en Advarsel.... Og derpaa er det, Moder lader det staa til. Hvad har hun tilovers, naar hun er kommen til St. Petersborg? Tre Rubler eller to „Sedler”, som hun, den gamle, plejer at udtrykke sig.... Hm! Og hvad vil hun saa senere leve af i St. Petersborg? Hun er dog paa det Rene med, at de af visse Grundes Skyld ikke mere kan komme til at leve sammen, naar Dunja bliver gift — ikke engang i den første Tid! Den elskværdige Mand er sandsynligvis allerede kommen med Antydninger derom, hvor meget Moder end søger at afværge en saadan Mistanke. Hun har selv bestemt det. Hvad vil hun da, og hvem stoler hun