244
for al Ting modtagelig Sjæl. Han har Hjærte og er en Fantast. Han synger og danser; han fortæller ogsaa Historier, siger man, og det saaledes, at Folk fra andre Steder kommer sammen bare for at høre paa ham. At gaa paa Livet og foretage sig alle mulige gale Streger, drikke sig fuld, og det ikke af Vane, men bare lejlighedsvis, naar nogen betaler Brændevinen for ham — det er hans Maade at tage Sagerne paa. Saaledes har han jo for Eksempel stjaalet, men har ingen Anelse om det; thi han ræsonnerer som saa: „dersom jeg finder noget paa Jorden og beholder det, er da det et Tyveri?” Saa maa De vide, at han er en Kætter, eller rettere sagt hører til Sektererne, og at han nylig i hele to Aar stod under gejstligt Opsyn derhenne i Landsbyen hos en „ærværdig Olding”? Alt dette har jeg hørt dels af ham selv, dels af hans Landsmænd fra Saraisk; Og det er endnu ikke alt. Han vilde endogsaa flygte ud i Vildmarken, blive Eremit, var forfalden til religiøst Sværmeri, bad hele Nætter igennem og læste gamle Bøger „af de ægte”, saa at han til Slut mistede sin sunde Menneskeforstand. Petersburg har virket mægtigt paa ham, især den kvindelige Slægt — og naturligvis ogsaa Brændevinen. Han er just en meget modtagelig Natur, og snart havde han glemt baade den „ærværdige Olding” og alt andet. En herværende Kunstner havde faaet ham kær og plejede at besøge ham. Naa, og da saa denne Begivenhed skete, saa blev han overfalden af et Slags Forsagthed, og han vilde hænge sig eller rømme! Hvad skal man gøre, Folket har nu engang slige Begreber om vor Jurisprudens! De fleste har en ubegribelig Angst for Domstolen. At „komme for Retten” og „blive dømt”, anser de for ensbetydende. Hvem er Skyld i det? Lad os se, hvad den nye Retsordning vil bringe os. Gud give, det bare
