320
„Hvad vil De her?” spurgte han uden at forandre sin Stilling.
„Ingen Ting, min Ven, Godmorgen!” svarede Swidrigailow.
„Her er ikke noget Sted…
„Jeg vil gøre en Rejse til Udlandet, min Ven!”
„Til Udlandet?”
„Til Amerika.”
„Til Amerika?”
Swidrigailow tog Revolveren frem og spændte Hanen. Israeliten spærrede Øjnene vidt op.
„Hvad gør De, her er ikke Stedet for slige Narrestreger…”
„Hvorfor skulde der ikke være noget Sted for det her?”
„Fordi her ikke er noget Sted for det.”
„Naa, min Ven, det er mig ganske ligegyldigt. Pladsen er meget god; dersom nogen skulde spørge Dig saa kan Du sige, jeg er rejst til Amerika.”
Han satte Revolveren til sin højre Tinding.
„Det har De ikke Lov til her, her er sligt ikke tilladt!” stammede Israeliten, der blev urolig.
Men Swidrigailow trykkede løs.
XVI.
Den samme Dag, om Aftenen mellem seks og syv, gik Raskolnikow hjem til sin Moders og Søsters Bolig, — til den Bolig, som Rasumichin den Gang havde betegnet som passende for dem. Indgangen var fra Gaden.
Raskolnikow nølede og vaklede i Beslutningen om, hvor vidt han skulde gaa ind eller ikke, skønt
