323
Dunja troede næsten paa det — tænk bare! Din salig Fader sendte to Gange noget ind til Bladene — først Digte — jeg har gemt Hæftet og skal en Gang vise Dig det — og derefter en større Novelle, som jeg bad ham om at lade renskrive for mig, og hvor vi bad for, at de skulde blive optagne! — men nej, de blev ikke optagne. For seks, syv Dage siden, Rodja, var jeg ganske ulykkelig, naar jeg saa paa dine Klæder, og naar jeg tænkte paa, hvordan Du lever, hvad Du spiser, og hvordan Du er klædt. Men nu indser jeg, at det ogsaa var enfoldigt, for, naar Du bare vilde, saa kunde Du med din Forstand opnaa alt. Du vil kun endnu ikke, Du er sysselsat med noget vigtigere!”
„Er Dunja hjemme, Moder?”
„Nej, Rodja. Hun er meget ofte ude og lader mig være alene. Rasumichin kommer ikke sjælden til mig og taler altid kun om Dig; jeg er ham meget taknemlig. Han holder af Dig og agter Dig. Om din Søster vil jeg ikke just sige, at hun er uærbødig mod mig; jeg beklager mig jo heller ikke. Hun har sine egne Ideer, ligesom jeg har mine; men det lader til, at hun har nogle Hemmeligheder; jeg har ingen Hemmeligheder for Dig og hende. Naturligvis har jeg den faste Overbevisning, at Dunja er forstandig, og at hun holder af mig og Dig .... men jeg véd ikke, hvad alt dette skal føre til. At Du nu er kommen til mig, Rodja, det har gjort mig saa lykkelig, men hun er gaaet glip af dit Besøg; naar hun nu kommer hjem, saa siger jeg til, hende: medens Du var borte, har din Broder været her, men Du, hvor har Du tilbragt Tiden? Du behøver ikke at forvænne mig, Rodja; naar Du kan, saa kom; lader det sig ikke gøre — naa, saa kan det ikke være anderledes, saa faar jeg vente. Jeg er jo overbevist om, at Du holder af mig, og
