346
og maa aflægge Regnskab … De talte om Sametow. Ser De, Sametow er i Stand til at gøre Skandale, saadan paa fransk Manér, i et uanstændigt Lokale ved et Glas Champagne — det er Deres Sametow! Men jeg saa at sige gløder af Hengivenhed og ædle Følelser, desuden har jeg en Betydning, en Rang, beklæder et Embede! Og har Kone og Børn, opfylder Borger- og Menneskepligter — men han? hvem er da han egenlig? Tillad mig det Spørgsmaal. Jeg vender mig til Dem, som er et ved Dannelse forædlet Menneske. Ser De, der er nu for Eksempel ogsaa disse Jordemødre, de har ogsaa nu formeret sig saa umaadeligt…”
Raskolnikow saa spørgende paa ham. Ilja Petrowitsch kom aabenbart lige fra Bordet, og hans Ord kom for største Delen som tomme Toner til Raskolnikows Øre. Kun en Del af dem forstod han, han saa spørgende paa ham og vidste ikke, hvordan det hele skulde ende.
„Jeg taler om disse korthaarede Tøse,” vedblev den snakkesalige Ilja Petrowitsch, „jeg har selv givet dem Navnet Jordemødre og finder, at denne Benævnelse er ganske træffende. Ha, Ha! De mylrer ind i det medico-kirurgiske Akademi, lærer Anatomi; naa, hvis jeg for Eksempel blev syg, vilde jeg da vel lade en Pige kurere mig? Ha, ha!”
Ilja Petrowitsch lo over sine egne Vitser, der forekom ham meget vellykkede.
„Naturligvis, en uudslukkelig Tørst efter Oplysning … men alting med Maade!… Hvorfor drive Misbrug med det? Hvorfor skal man da fornærme noble Personer, saaledes som denne Døgenigt Sametow gør? spørger jeg Dem … Og saa igen disse Selvmord, som nu tager saadan til, De kan ikke gøre Dem noget Begreb om det. De svirer alle den sidste Skilling op, og saa tager De Livet af sig;
