360
at til hendes Forundring denne Meddelelse ikke havde gjort noget særlig stærkt Indtryk paa ham; saaledes forekom det hende i det mindste efter det ydre at dømme.
Hun meddelte blandt andet ogsaa, at skønt han var i saa høj Grad hensunken i sig selv, forholdt han sig dog ligeoverfor sit nye Liv meget aabent og enkelt, bedømte sin Stilling klart, ventede ingen Forbedring i den nærmeste Fremtid, nærede ingen letsindige Forhaabninger (hvad der dog i hans Stilling vilde have mæret saa forklarligt), og at han næsten ikke forundrede sig over nogen Ting i denne for ham ganske nye Verden, der dog var saa forskellig fra alt, hvad der tidligere omgav ham.
Hun meddelte dem, at hans Helbred var tilfredsstillende; han udrettede det ham paalagte Arbejde uden at prøve paa at slippe fra det, men ogsaa uden særlig at søge det.
Hvad Maden angik, da var han næsten ligegyldig; men denne Mad var, paa Søn- og Helligdage nær, saa daarlig, at han endelig havde modtaget nogle Penge af Sofia, for daglig at kunne skaffe sig The; forresten havde han bedt hende, at hun ikke skulde være urolig, og forsikret, at al Omsorg bare var ham til Besvær.
Fremdeles meddelte Sofia, at han i Fængselet delte Værelse med alle de andre; det indre af Kasernen havde hun ikke set, men var sikker paa, at der maatte være trangt, uselt og usundt, at han laa paa en Sofabænk med et Stykke Filt under sig, og at han ikke ønskede andre Bekvemmeligheder. Det var aldeles ikke efter en forudfattet Plan eller med Hensigt, at han levede saa simpelt, men bare af Ligegyldighed.
Sofia skrev ogsaa ganske aabent, at han, især i Begyndelsen, ikke blot ikke interesserede sig for hen-
