374
ogsaa blev min? hendes Følelse, hendes Stræben i det mindste…”
Ogsaa hun var hele Dagen stærkt bevæget, om Natten blev hun endogsaa greben af Udmattelse! Men hun var saa lykkelig, at hun næsten var bange for sin Lykke. Syv Aar, kun syv Aar til!
I Begyndelsen af deres Lykke var de begge to i mange Øjeblikke tilbøjelige til at se ud over disse syv Aar som over syv Dage. Han tænkte slet ikke paa, at det nye Liv ikke vilde blive ham skænket, men at han endnu dyrt maatte købe det, betale det med en vordende, stor Daad…
Men her begynder en anden Historie, Historien om et Menneske, der lidt efter lidt fornyes, lidt efter lidt genfødes, lidt efter lidt gaar over fra en Verden til en anden, her begynder Bekendtskabet med en for Raskolnikow hidtil aldeles ukendt og ny Virkelighed.
Dette kunde være Æmnet for en ny Fortælling — den foreliggende er hermed til Ende.
