Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/77

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

71

mæssig Natvægter til Jorden med et eneste Slag. Han kunde drikke som en Svamp — men han kunde ogsaa lade helt være at nyde Spiritus. Han gjorde somme Tider Dumheder, utilgivelige Dumheder endog, men han kunde ogsaa være rigtig pæn og fornuftig. Desuden var der det Gode ved Rasumichin: der var intet, der kunde sætte ham i daarligt Humør, og at han aldrig lod sig kue af Forholdene, de maatte være saa sorte de vilde.

Om han boede paa et Kvistkammer, om Tarmene skreg i Livet paa ham eller om han var nær ved at fryse ihjæl — det kunde aldrig bringe ham ud af Fatning. Det var uhyre smaat for ham, men han kneb sig alligevel igennem ved Smaaarbejder, uden at nogen hjalp ham. Han vidste en Mængde Kilder, hvorved han kunde tjene Penge. En hel Vinter var han ikke i Stand til at varme sit Kammer op, og han udtalte da som sin Overbevisning, at dette i Grunden var behageligere, fordi man sov bedre i Kulden. Nu havde han ogsaa set sig nødt til at forlade Universitetet, men dog ikke for lang Tid. Han sled og stred for at komme frem igen, saa han kunde fortsætte sine Studier.

Raskolnikow havde i næsten fire Maaneder ikke været hos ham, og Rasumichin vidste ikke engang, hvor Vennen boede. For et Par Maaneder siden havde de mødt hinanden paa Gaden, men Raskolnikow havde vendt sig bort og var endog smuttet over paa den anden Side af Gaden for at undgaa ham. Rasumichin havde godt bemærket det, men han havde ikke villet være paatrængende og gik derfor forbi, uden at tale til ham.